Beskrivelse
Karl og Mobbepolitiet, Riivo Sarapik & Susanne P. Lorenzen,
illustreret af
Riivo Sarapik & Óscar Morales Gonzáles
Karl og Mobbepolitiet er en historie om drilleri, fantasi og misforståelser.
Karl flytter med mor og far til et nyt hus. Han glæder sig til at lege i haven, men bliver hele tiden drillet af Barbara, som bor i huset ved siden af. ”Du kan jo bare ringe til Mobbepolitiet”, griner hun. En dag er det lige hvad Karl gør, og så rykker Mobbepolitiet ud. Hvad sker der nu? Kommer Barbara i Mobbefængsel, eller lykkes det Karl og Barbara at få afblæst mobbealarmen?
Karl og Mobbepolitiet er en børnebog for 3-8 årige, som med humor, spænding og smukke illustrationer både underholder og kan danne grundlag for gode snakke om drilleri, mobning, misforståelser og mor og far, som ikke altid hører efter.