(Forventet ultimo 2018)

Et interaktivt læringsspil om grundbegreber i musik.

Vores ambition med Ny i Musikken er udvikling af et interaktivt musiklæringsprogram, der bibringer børn central grundviden om noder, rytme, takt og instrumenter.

Programmet tilgodeser:

  • Børns behov for afveksling og humor i indlæring for at fastholde motivation
  • Et samlet materiale for alt, hvad der er nødvendigt af grundviden før eleven kan begynde at spille selv
  • Brugervenlige spil, der sammenkæder læring og lyd

Ny i Musikken er bygget op over en sammenhængende historie, hvor uglen Ozzy får nye venner, som alle lærer ham noget om musik. Hvert af de syv kapitler indeholder sjove historier om Ozzys oplevelser og lektioner, hvor hans nye venner forklarer musikalsk grundviden.

Efter hvert kapitel kan barnet selv øve den nye viden i et interaktivt spil.

Når historien er slut og alle spillene gennemført, har barnet opnået grundlæggende færdigheder om nodelære, rytme og klavertangenters placering, og er grundigt forberedt til at begynde at spille selv.

Spillet kan anvendes privat, men er også egnet til at indgå i grundskolens musikundervisning.

 

Besøg os på www.nyimusikken.dk